Juleafslutning på The Ranch i Rutsker
Søndag den 12. december 2021

30 var tilmeldt den bindende tilmelding. 21 deltog i denne meget hyggelige middag og to udeblev uden afbud - det er ikke i orden!
Middag med underholdning koster os ca. 300 kr. pr. deltager, så de mange afbud/udeblivelser, har desværre påført os unødvendige udgifter - men nu til det mere muntre.......

Deltagerne fik en dejlig julefrokost startede klokken 12:10 med alt i fisk efterfulgt af varme "deller", leverpostej, mørbradbøf, flæskesteg, og and afsluttende med risalamande og kaffe. Man kan roligt sige - "Det er selvforskyldt hvis man gik sulten fra borde", det var overdådigt og dejligt.

Stemningen var glad, festlig og steg yderligere da Bjarne Kure over to omgange underholdt på sjyngende bornholmsk, engang i mellem dog oversat til rigsdansk af hensyn til enkelte "Tjøvanhavnske" deltagere.

Det var en flok glade og mætte deltagere der vendte næsen hjemover klokken 15:45.